Rav
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis). En betingelse for, at der dannes rav, er, at harpiksen ender i havet og ligger der i mindst 30-50 millioner år. Først efter denne lange iltfrie proces med trykpåvirkninger, hvorved plantesaften forandrer sig, og olieindholdet reduceres, dannes det rigtige ægte rav. Overgangsformerne mellem harpiks og ægte rav kaldes kopal. Dette materiale er mere porøst, så man kan knække flager af med en negl. Verdens ældste rav er 235-231 millioner år gammelt, og det er fundet i Østrig og Bayern. Danmarks ældste rav er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt. Rav, der er fundet som opskyl på en strand, anses for at være finere end rav gravet ud af jorden. Hvis man er heldig, kan man finde fossiler af insekter i ravklumper.
Rav kan brænde og giver derved en dejlig duft. Når man gnider på rav, udvikles statisk elektricitet. Når ravet udnyttes til smykker, bliver det tit opvarmet og senere slebet og poleret. Alt efter hvilken opvarmningsmetode man anvender, kan man skabe forskellige farver og sprængningsmønstre. Det siges, at ravsmykker har bedst af at blive brugt. Kontakten med huden holder ravet fint blankt, mens det bliver mat og kedeligt af at blive efterladt i en skuffe.
Helt siden oldtiden har mennesket anvendt rav og ravsmykker som betalingsmiddel, og siden dengang har ravet haft en rolle som vidundermiddel mod alskens dårligdomme. Derfor findes også utallige mundheld og historier om ravet - én af historierne fortæller, hvordan rav blev til: Da frugtbarhedsgudinden Frejas mand forsvandt, græd hun bitre tårer. De tårer, der landede på jorden, blev til guld, mens de tårer, der landede i havet, blev til rav.
