Svampe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Svampe (fungi, mycota) er en stor gruppe af organismer, der tilhører biota, som er tættere beslægtet med dyr end med planter. De er ikke dyr, da de kan formere sig isogamt. Svampe omfatter vigtige nedbrydere af døde planter. Svampe, som lever af levende grønne planter og dyr, kaldes og er parasitter. Nogle svampe lever i symbiose med planter ved hjælp af mykorrhiza, det gælder blandt andet tåge-tragthat, som er en af de vigtigste nedbrydere af blade, grene og kviste. Nogle svampe producerer giftige substanser (mykotoxiner) og andre producerer psykedeliske stoffer.

Rækker

• Sæksvampe (Ascomycota)
• Basidiesvampe (Basidiomycota)
• Piskesvampe (Chytridiomycota)
• Glomeromycota
• Koblingssvampe (Zygomycota)
• Anamorfe svampe
• Microsporidia

Indholdsfortegnelse 1 Struktur 2 Levevis 3 Klassifikation 4 Tidligere klassificeret som svampe 5 Se også 6 Køn 7 Kilder/referencer 8 Litteratur 9 Eksterne henvisninger

[redigér] Struktur

Svampe inddeles strukturmæssigt i gærsvampe (encellede svampe) og "hyfeagtige" (flercellede svampe).

Mange svampes "krop" består af et trådet net kaldet et mycelium. Myceliet består igen af tråde kaldet hyfer. Nogle svampe vokser ved "blomstring" op over jorden og det kan ses som det vi kalder "svampen", som faktisk er svampens frugtlegeme eller paddehat.

[redigér] Levevis

Svampe lever især af sukker f.eks. i form af cellulose som nedbrydes til simple sukkermolekyler og derefter fordøjes af svampens mycelium. Det meste døde plantevæv består netop af cellulose, og svampe fordøjer derfor netop plantevæv. Langt de fleste svampe kan leve både i iltfri (f.eks. gærfase) og i iltrige miljøer.

Gærsvampe fordøjer normalt sukker og cellulose uden brug af atmosfærisk ilt, og en menneskestyret svampesukkerfordøjning kaldes for alkoholfermentering. Kravet for at svampesporerne kan leve op og leve er en vedholdende fugtighed, som f.eks. er opfyldt i jorden.

Drøvtyggere (får, tamkvæg...) kan ikke fordøje cellulose i sig selv, men "huser" mikroorganismer og svampe i en af deres maver, som kan nedbryde cellulose til glukose og omdanne det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som drøvtyggerne så lever af.

Øl, cider og vin er resultatet af at visse typer af gærsvampe har fordøjet sukker og omdannet meget af det til ætanol. Dog kan gæren også utilsigtet indeholde gærsvampe, som omdanner noget af sukkeret til det giftige træsprit.

Brødtyper, som anvender gærsvampe til hævning, enten tilsat som "ren" gær eller som surdej, fungerer ved at gærsvampene ligesom i øl, vin og cider laver sukker om til ætanol - og under i hævningsprocessen svulmer op pga. af dejens klæbrige konsistens og at gærsvampene udånder carbondioxyd (CO₂). Carbondioxyd bliver i dejen i de små hulrum. Når brødet bages fordamper ætanolen og carbondioxyden udgasser mens brødet stivner og revner.

Blåskimmeloste laves i modsætning til alkoholfermentering i iltrige omgivelser ved, at man med poder ost med svampen blåskimmel, som gør at osten får den særlige kraftige blåskimmelsmag.

Når halm, brød, frugter, grøntsager og korn efter et stykke tid evt. mugner i det fri, skyldes det andre og normalt giftige svampetyper, som fordøjer det.

[redigér] Klassifikation

[redigér] Tidligere klassificeret som svampe

• Slimdyr (tidligere slimsvamp)
• Ægsporesvamp

[redigér] Se også

• Heksering (kan f.eks. være fremkaldt af Elledans bruskhat, Kæmpe-Tragthat eller Mark-Champignon]])
• Medicinsk mykologi
• Mykorrhiza
• Plasmodium
• Spiselige svampe
• Svamperiget (Mycota)

[redigér] Køn

Svampe findes hverken som hanner eller hunner; istedet kaldes kønscellerne (isogameterne) plus-køn og minuskøn. Det er dog yderst sjældent at svampe blander gener, normalt er deres afkom kloner.

[redigér] Kilder/referencer

• Havenyt: Svampe i have og græsplæne Citat: "...De svampelegemer, der er synlige på overfladen er kun frugtlegemer (toppen af isbjerget) – selve svampen består af et stort underjordisk mycelium..."

[redigér] Litteratur

• Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
• L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Svampe

• Netbiologen: Svampe
• Webarchive backup - god information, men uden billeder: Livet i jorden: Et tyndt lag rummer livets motor
• Havenyt: Hvad er det for nogle gule svampe i vores bed?
• Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Danish Mycological Society, dansk
• MyxoWeb.com
• Systema Naturae 2000: Kingdom Fungi
• 7 August, 2000, Fantastic fungus find Citat: "...Researchers in the US have found what is probably the largest living organism on Earth....Scientists say it covers 890 hectares (2,200 acres) of land - an area equivalent to about 1,220 football pitches. The fungus is called Armillaria ostoyae, but is more popularly known as the honey mushroom. This particular specimen is calculated to be about 2,400 years old, although it could be two to three times this age...."