Banja Luka
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Banja Luka (formen Banjaluka ses også) er den næststørste by i Bosnien-Hercegovina og ligger 230 km nordvest for Sarajevo, 176 meter over havets overflade ved Vrbas i en skovrig og frugtbar egn. Byen har 196.500 indbyggere. Byen er hovedstad i Republika Srpska som er den serbisk dominerede provins i Bosnien-Hercegovina.
Banja Luka har rester af romerske bade og andre oldtidsruiner, et citadel og talrige moskeer, hvoriblandt Bosniens prægtigste moske, Ferhadija. Ferhadija og de fleste andre moskeer blev ødelagt under krigeene i 1990'erne. I nærheden af Banja Luka ligger det 1868 stiftede trappistkloster Maria-Stern.
Byen er sæde for en romersk-katolsk biskop og en græsk-ortodoks metropolit. Banja Luka, der tidligere var sæde for pashaen af Bosnien, blev 1688 erobret af østrigerne, men kom snart igen i tyrkernes besiddelse. 1737 led østrigerne et nederlag.
Byen blev ikke ret hårdt ramt af krigshandlingerne i 1990'erne, men økonomien blev og der er mange arbejdsløse og fattige i byen.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
Store byer i Republika Srpska | |
---|---|
Banja Luka | Prijedor | Derventa | Bijeljina | Zvornik | Foča | Trebinje | Doboj |