Don Quijote

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Don Quijote er en roman af spanieren Miguel de Cervantes. 1. del udkom i 1605 og 2. del i 1615. Romanen er verdensberømt og oversat til en lang række sprog. I Danmark er den udkommet i mange udgaver. En uforkortet udgave er bl.a. udsendt af Martins Forlag i 1963. Bogen er en parodi på sin tids ridderromaner.

Hovedpersonen i romanen: "den sindrige ridder Don Quijote af Mancha" (Der er den fulde titel) er en forarmet herremand, der på sin stridshest - et magert øg ved navn "Rosinante" - drager ud i verden for, som en af de "Vandrende riddere" at tage kampen op mod alskens ondskab og trolddom. Alt dette til ære for den skønne Dulcinea, en ret køn bondepige, som han var udsigtsløst forelsket i. Han er ledsaget af sin tro våbendrager, den bondesnu Sancho Panza.

Handlingen i romanen er nu fordelt på en række eventyr, hvor Don Quijotes fantasi løber af med ham, så han indvikles i drabelige kampe mod får, vindmøller og uskyldige forbipasserende, altid med et for ridderen uheldigt resultat. Den selvbestaltede ridder Don Quijote er ikke kun til nar. Han er også idealist og belærer ved en lejlighed Sancho Panca således: "Den som tror at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget han ikke bør tro". Sancho har også sin livsvisdom: "Har man først fået ord for at stå tidligt op, kan man godt blive liggende til middag". Bogens to hovedpersoner er blevet et klassisk par. Den virkelighedsfjerne idealist Don Quijote og den særdeles jordbundne Sancho.

Romanen har inspireret mange malere og tegnere bl.a. Picasso, Dali og danskeren Wilhelm Marstrand, som har begået overstående tegning.