FN FAL
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
FN FAL |
|
| FN FAL | |
|---|---|
| Beskrivelse | |
| Type | Automatriffel |
| Oprindelsesland | Belgien |
| Æra | Den kolde krig |
| Historie | |
| Produktionsperiode | 1953 - |
| Brugt af | Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Holland, Indien, Israel, Irland, Portugal, Storbritannien, Sydafrika, Tyskland, Venezuela, Østrig. |
| Krige | vietnamkrigen, seksdageskrigen, falklandskrigen |
| Varianter | |
| Antal produceret | over 1 million, under 10 millioner |
| Specifikationer | |
| Våbentype | Automatriffel |
| Kaliber | 7.62 |
| Løbslængde | 533 mm |
| Ammunition | 7.62 x 51 mm NATO |
| Længde | 1,090 mm |
| Vægt | 4,0-4,45 kg |
| Skudkadence | 650 skud i minuttet |
| Mundingshastighed | 823 m/s |
| Effektiv rækkevidde | 600 m |
Fusil Automatique Léger (dansk: let automatriffel) eller FAL er en automatriffel i kaliber 7.62 x 51 mm NATO, fremstillet af FN Herstal under den kolde krig. Den blev brugt af af mange NATO lande, og også nogle andre lande.
[redigér] Historie
I 1947 blev den første FN FAL prototype færdig. Den var designet til at affyre 7.92 x 33 mm Kurz patronen der blev udviklet i Nazityskland under 2. verdenskrig til StG44 stormgeværet. Efter prøver med denne prototype i 1948 bad den britiske hær FN Herstal bygge yderligere prototyper, inklusive en kompakt model i kaliber .280 Britisk. FN besluttede dog at vende tilbage til deres første design.
I 1950 fremviste Storbritannien prototypen og den britiske EM-2, begge i .280 Britisk til de amerikanske styrker til sammenligning med den daværende amerikanske favorit, Earle Harveys T25. Man håbede at en fælles riffel og ammunition ville blive valgt som standard i alle NATO lande. Efter deres tests af våbnene var færdig foreslog amerikanske militærfolk at FN designede riflen til at affyre den amerikanske .30 Light Rifle patron. FN fulgte opfordringen, da briterne alligevel så ud til at foretrække deres egen EM-2 riffel.
I 1951 slog FN en handel af med USA, så de kunne producere deres riffel afgiftfrit i USA. Briterne valgte deres EM-2 og .280 Britisk patron den samme måned. Denne beslutning blev dog omgjordt da Labour partiet mistede kontrollen med parlamentet og Winston Churchill vendte tibage som premierminister. Man mener at der blev slået en handel af mellem Churchill og den amerikanske præsident Harry Truman i 1952 da briterne pludselig accepterede den amerikanske .30 Light Rifle ammunition som NATO standard til gengæld for at USA indførte FN FAL som fælles NATO standard. .30 Light Rifle ammunitionen blev senere standardiseret som 7.62 x 51 mm NATO, men USA insisterede på at fortsætte med yderligere tests af rifler. FN FAL omkalibreret efter amerikanernes ønsker blev testet imod T25 og en M1 Garand variant, T44. T44 vandt kontrakten og blev indført som M14 i USA's militær. I mellemtiden valgte de fleste andre NATO lande FN FAL som standard riffel.
FN Herstal skabte hvad der nok er den mest klassiske riffel fra tiden efter 2. verdenskrig. Den er blevet beskrevet som "Den frie verdens højre hånd." FAL riflen og dens modpart i Warzawa pagt landene AK-47 blev udleveret til soldater på hver sin side af jerntæppet. I vesten var FAL riflens primære konkurrent den tyske Heckler & Koch G3 der også blev indført i Danmark i 1975.
FAL fungerer ved hjælp af et gasdrevet genladesystem meget lig det i den amerikanske Browning Automatic Rifle. FAL riflens magasinkapacitet spænder fra 5 - 30 skuds magasiner, men standarden var 20 skuds.
På trods af den tunge 7.62 mm ammunition er FAL riflens rekyl relativt let. Det er hovedsagelig på grund af riflens vægt, men også på grund af det gasdrevne genladesystem. Ved fuldautomatisk skydning bliver rekylet dog betragteligt.
