Konfirmation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion

Abrahamitiske religioner

jødedom - islam

kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom

Skrifter

Bibelen · GT · NT Salmebog· Katekismus

Trosartikler

Frelse · Nåde Trosbekendelse

Treenigheden

Faderen · Sønnen · Helligånden

Mærkedage

Kirkeåret advent · jul · hellig tre konger faste · påske · pinse trinitatis · allehelgensdag

Livscyklus

dåb · konfirmation Ægteskab Død · Begravelse

Bønner

Fader vor

Kirkeliv

søndag · præst Kirkebygningen Kirken som institution

Dagligt liv

Kristen etik

Nye testamente

Jesus · Maria · Paulus

Middelalderen

Gregor den store Ansgar · Skt. Knud

Reformationen

Jan Hus · Martin Luther Jean Calvin · Ulrich Zwingli Hans Tausen

Folkekirkelige retninger

pietisme · grundtvigianisme Indre Mission · Tidehverv KFUM og KFUK

Retninger

ortodoks katolsk unieret anglikansk · presbyteriansk luthersk · Folkekirken adventisme · baptistkirken Frelsens Hær

Kamp og splid

kristenforfølgelse mission · korstog skismaer - økumeni

Konfirmation er en kirkelig handling, der indførtes med pietismen. Ifølge luthersk tradition bekræfter Gud konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben, hvorfor dåben er en forudsætning for at kunne konfirmeres.

Den sker normalt i 13 til 15-års alderen. I tidligere tider var det tegn på, at konfirmanden var trådt ind i de voksnes rækker efter endt skolegang.

Forud indgår konfirmationsforberedelse eller undervisning forestået af præsten. I tidligere tider skulle konfirmanden "overhøres" i katekismus for at kunne konfirmeres.

Efter konfirmationen fejres de unge ofte blå mandag, dvs. de går i byen og optræder som voksne (med alt hvad dette indebærer).

Der findes også en borgerlig konfirmation, der ikke involverer kirkelige handlinger, men markerer overgangen fra barndom til det at være voksen. Somme tider benævnes det: nonfirmation.

[redigér] Kilder/Eksterne link

• Konfirmationens historie.