Mad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Forskellige typer mad.

Mad er en essentiel energikilde for både mennesker og dyr. Der findes adskillige former for mad, dog spiser mennesker og dyr primært planter og kød. Dyr som udelukkende spiser planter, kaldes for planteædere, medens mennesker der kun spiser planter, frugt og grøntsager kaldes for vegetarer eller veganer (spiser heller ikke æg).

Hos mennesker er madvaner bredt varieret såvel fra kultur til kultur, som fra land til land, og mange lande har en nationalret. Omkring årtusindeskiftet er fedme blevet et, ikke kun udbredt men også alvorligt og livsfarligt, fænomen. Hos op til flere nationer er over halvdelen af indbyggerne overvægtige.

[redigér] Måltider

For en dansker forekommer der typisk tre måltider mad på en dag:

Morgenmad
Middagsmad / Frokost - denne kan f.eks. medbringes i form af en madpakke i en madkasse eller sølvpapir og "papirfolie".
Aftensmad

- omend der nemt kan være flere, eller mindre, måltider. Disse kaldes for mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med. Det betragtes derfor som værende usundt af springe morgenmaden over.

Specielt i weekenden om formiddagen er en del danskere begyndt at spise Brunch i stedet for morgenmad og frokost.

Når eller hvis man skal i skoven - skovtur, kan man her medbringe mad og spisningen kaldes picnic eller bare frokost.

[redigér] Energibehov

Det er forskelligt hvor meget en person kræver af energi, men primært kan det afgøres ud fra aldersgruppe, og hvorledes man er fysisk aktiv eller inaktiv. Overskrider man sin daglige energikvote tager man på, og får man mindre end påkrævet, taber man sig. I den sammenhæng snakker man derfor også om at "forbrænde," og det man forbrænder er kcal/kJ. Men det afhænger naturligvis i høj grad af hvad man spiser, og mængden. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal, hvilket er omtrent 20-25% af den energi en voksen mand fra 19-30 år skal have på en hel dag.

[redigér] Kostpyramiden

[redigér] Dansk mad

Når der snakkes dansk mad vil mange tænke: "Hakkebøf, med brun sovs og kartofler", eller noget nært beslægtet. Traditionel dansk mad betragtes ikke som værende sund, da den indeholder en stor del animalsk fedt. Specielt ikke efter den danske madkultur, og den europæiske i det hele taget, er kommer under slagkraftig indflydelse af den amerikanske junkfood-kultur, hovedsagelig i form af kæden McDonald's.

[redigér] Europæisk madkultur

Den europæiske madkultur er bredt varieret. Omend det naturligvis ikke altsammen holder stik, er mange lande blevet tildelt en type mad, der skulle menes at beskrive nationen. Eksempler som "pølsetysker," "kartoffeldansker," og "frøæder" (franskmænd) er blot et lille udvalg.

Pizzaen, der stammer fra Italien er blevet en svært populær ret mange steder i Europa.

[redigér] Asiatisk madkultur

[redigér] Fedme og overvægt

Fedme og overvægt er blevet et udbredt problem, primært i de vestlige lande. Trods adskillige informative kampagner og oplysningsservices, eskalerer problemet stadig. I flere nationer er over halvdelen af befolkning overvægtig. Problemet er specielt alvorligt i USA, men Danmark ligger absolut ikke i den bedre ende. I aldersgruppen 30-60 år er omkring 40% overvægtige.

Fedme kan skyldes flere, ofte kombinerede, faktorer. Dels meget usunde madvaner, bl.a. i form af junkfood, der er nemt tilgængeligt fra bl.a. pizzeriaer, pølsevogne og McDonald's, og dels manglende motion og fysisk aktivitet. Det formodes, at meget af denne inaktivitet skyldes nærmest addiktiv underholdning på computere og tv. Men også det faktum, at et individ ofte benytter sig af midler, hvor man selv er inaktiv. Eksempelvis dét kendte eksempel, at tage elevator fremfor trapper, eller motordrevet transport (bus, tog, bil eller metro) fremfor cykel eller gang. Overvægt skyldes at man forbrænder mindre end man indtager.