Almindelig Brombær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Almindelig Brombær (Rubus plicatus; Rubus fruticosus) er en løvfældende eller vintergrøn busk med lange, rankende skud. Navnet er afledt af bremmel, der betyder tornet busk. Alle skud bærer masser af kraftige torne. Barken er først grøn og glat, senere brun og furet. Knopperne er spredte, lysegrønne og lasede. Bladene er trekoblede til femfingrede med smalle akselblade. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. Blomsterne er lyserøde og sidder samlet i halvskærme. Hver frugt består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter.

Ikke-synlige træk

Rodnettet ligger højt i jorden. Det består af vandret krybende hovedrødder med fine trævlerødder på. Ved nedfrysning eller hård beskæring ses mange rodskud. De lange ranker slår rod fra spidsen, hvis de får jordkontakt. De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet bestøvet. Derved er der opstået en række små arter, som kun eksperter kan bestemme.

Størrelse

3 × 3 m (50 × 50 cm/år). De enkelte ranker kan dog blive op til 6 m!

Hjemsted

Brombær gror herhjemme i de varmeste egne, hvor den danner krat, skovbryn og hegn. Den optræder som regel sammen med Navr, Almindelig Avnbøg, Almindelig Hassel, Almindelig Hvidtjørn, Eg, Kvalkved.

Anvendelse

De vintergrønne blade er en vigtig føde for hjortene. I oldtiden blev bærrene brugt som lægemiddel imod diarré og bylder, hvilket kan skyldes det høje indhold af garvesyre.

De syrligt-søde bær smager dejligt, som de er, men er også velegnede i desserter og til bagværk og syltebrug (se Brombær (frugt)).

[redigér] Se også

• Bær

[redigér] Kilder

• Vegetaren
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Brombærblomst

Brombær under dyrkning

Brombær i fri vækst