Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Vinkel og passer er Frimurernes mest kendte symboler.

Frimureri er esoteriske læresystemer som baserer sig på indvielse gennem ritualer i såkaldte frimurerloger, det vil sige lokale foreninger (loger), som er organiseret i forskellige storloger.

Medlemmene instrueres gradvis i idealer af moralsk og metafysisk karakter gennem en serie hemmelige ritualer. I de fleste grene af frimureriet har man en fælles tro på et højeste væsen.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", der betyder fri murer. I middelalderen var frimureriet et lav for arkitekter og bygningshåndværkere. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab. I daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge.

[redigér] Legende og historie

Ifølge den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones bør man sondre mellem frimureriets legender og historie.

Der er legenden om, at frimureriet stammer fra middelalderens håndværkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Frimurernes legender siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.

Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Regius Manuskriptet er det ældste kendte manuskript med frimurernes love og regler og dateres til ca. 1389.

Fra slutningen af det 15. århundrede begynder logerne i Skotland at antage mænd og andre, som ikke er murere.

Efterhånden som der antages flere og flere medlemmer, der ikke har baggrund i byggefaget, udvikles det spekulative frimureri. Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson frimurernes konstitution. Anderson er præget af deismens filosofi. Derfor skal en frimurer tro på et skabende princip; men hvad guddommen kaldes, er en privat sag.

I vore dage praktiseres frimureri af en række esoteriske broderskaber.

[redigér] Frimureriet i Danmark

Frimureriet kommer til Danmark i 1743, og i årene herefter stiftes en række loger i København og i hertugdømmerne. I vore dage er der frimurerloger i hovedstaden og i de fleste større provinsbyer.

Der findes tre riter i Danmark, der er anerkendt af den Engelske Storloge, dog er Den Danske Frimurerorden den eneste Danske Storloge.

Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det svenske system med ti grader. Man skal være døbt i den kristne tro for at blive medlem af Den Danske Frimurerorden.
Johanneslogeforbundet arbejder efter Schröders ritual med tre grader, og her antages mænd af monoteistisk religion. Johanneslogeforbundet arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det engelske emulationsritual med tre grader. Frimurerlaugets idegrundlag er Andersons konstitution. Det Danske Frimurerlaug arbejder også under Den Danske Frimurerordens ledelse.

Den Danske Frimurerorden ledes af den højeste styrer, som tidligere kaldtes V.S.V., hvilket står for Viseste Salomo Vikarius. Under overkirurg Frode Rydgaards ledelse ændredes betegnelsen til Ordenens Stormester.

[redigér] Andre storloger

Der findes en række frimurerloger i Danmark, der ikke er anerkendt af den Engelske Storloge. Flere af disse loger er organiserede under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger som ikke arbejder under nogen storloge, blandt andet Cirkelordenen og Danske, Frie og Uafhængige Murere.

Flere af storlogerne er internationale. I frimurerloger, som står udenfor Den Danske Frimurerorden kræves ikke, at medlemmer har et kristent tilhørsforhold, men kriterierne for optagelse er indbyrdes forskellige. I Danmark optager frimurerloger under Storlogen af Danmark mænd af enhver trosretning, men optager ikke kvindelige medlemmer. Droit Humain er et eksempel på en blandet loge, der optager både mænd og kvinder. Loge Freja er en ren kvindelig frimurerloge, der arbejder efter et skotsk system og har sine rødder i Belgien.

[redigér] Kritik af frimureriet

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, bryder sig ikke om frimurere. Indtil slutningen af det 20. århundrede var frimurere lyst i band af paven.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk agenda (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var fx stærkt kritisk overfor frimurererne, som han intet ville have med at gøre, stærkt kristen som han var.

[redigér] Kendte danske frimurere (udvalg)

[redigér] Kendte udenlandske frimurere (udvalg)

[redigér] Litteratur/kilde

Niels G. Bartholdy m.fl. (red.): Acta Masonica Scandinavica (Årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt siden 2001)
Bernard E. Jones: Freemasons Guide and Compendium (Harrap 1950)
Kjeldsen, Jørgen (red.): I guld og himmelblåt. (Den Danske Frimurerorden, 1992)
Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boaz og Jakin. ISBN 87-988830-1-1

[redigér] Eksterne henvisninger

Den Engelske Storloge

Frimurerloger og -ordener i Danmark

Loger anerkendt af den Engelske Storloge

Loger anerkendt udenfor den Engelske Storloge

Andre loger og -ordener med frimurerisk grundlag

Artikler mv.

Sagn og myter om frimurerietAf Bodil Paulsson, Flix.dk, d. 22. marts 2006

Hentet fra "http://da.wikipedia.org../../../f/r/i/Frimureri.html"

Kategorier: Foreninger | Frimureri | Esoterik | Religion