Schlieffen-plan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Schlieffen-planen var en plan som dannede grundlag for de tyske militære operationer ved udbruddet af 1. verdenskrig, udarbejdet af Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913). Planen skulle løse problemet med en tofrontskrig for Tyskland.
De tyske styrker skulle koncentreres i en lynkrig mod Frankrig gennem Belgien. Målet var at erobre Paris og tvinge Frankrig til kapitulation. Ifølge planen skulle østfronten næsten ikke beskyttes. Den russiske mobilisering ansås for at være så langsom at Frankrig kunne besejres inden den russiske hær kunne anrette større skade.
Planen blev ændret ved krigsudbruddet af generalstabschef von Moltke. Nogle få divisioner blev overført til østfronten, hvilket var årsag til det tyske nederlag i det 1. slag ved Marne. Dette slag afgjorde reelt krigen, idet fronterne herefter blev låst fast, og Tyskland til sidst bukkede under for de allieredes blokade.
Desuden betød angrebet gennem Belgien at Storbritannien gik ind i krigen på Frankrigs side, idet Storbritannien havde garanteret Belgiens suverænitet.
