Venus (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Venus

Mosaik af radar-billeder der viser Venus uden dens tætte atmosfære. Udarbejdet af NASA/JPL.

Opdaget

Kendt siden forhistorisk tid

Kredsløb om Solen

Afstand til Solen (massecenter) Min. 107 476 002 km Max. 108 941 850 km Halve storakse 108 208 926 km Halve lilleakse 108 206 444 km Excentricitet 0,00677323 Siderisk omløbstid 224d 16t 49m 22,944s Synodisk periode 1a 218d 16t 4m 48,0s Omløbshastighed Gnsn. 126 072 km/t Min. 125 222 km/t Max. 126 932 km/t Banehældning 3,394 71° i fh. t. ekliptika, 3,86° i fh. t. Solens ækv. Periapsisargument; ω 54,852 29 ° Opstigende knudes længde; Ω 76,680 69 °

Omgivelser

—

Fysiske egenskaber

Diameter 12 104km Fladtrykthed — Overfladeareal 4,6·108 km² Rumfang 9,28·1011 km³ Masse 4,8685·1024 kg Massefylde 5,204·103 kg/m³ Tyngdeacc. v. ovfl. 8,870 m/s² Undvigelseshast. v. ækv. 37 296 km/t Rotationstid — Aksehældning 2,64° i.f.t. ekliptika Nordpolens rektascension 272,760 ° (18t 11m 2,4s) Nordpolens deklination 67,160 ° Magnetfelt Yderst svagt Albedo 65 % Temperatur v. ovfl. Gnsn. 464 °C Min. -45 °C Max. 500 °C

Atmosfære

Atmosfæretryk 930000 hPa Atmosfærens sammensætning Carbondioxid: ~96,5% Kvælstof: ~3,5% Svovldioxid: 0,015% Argon: 0,007% Vanddamp: 0,002% Carbonmonooxid: 0,0017% Neon: 0,0007% Desuden spor af Karbonylsulfid Hydrogenklorid Hydrogenfluorid

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Indholdsfortegnelse 1 Udforskning af Venus 2 Dage og år på Venus 3 Atmosfæren 3.1 Skyer 4 Morgen- og aftenstjernen 5 Eksterne henvisninger

[redigér] Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venus 9 og Venus 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.

[redigér] Dage og år på Venus

Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70096 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere omkring sig selv, én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Og modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve et "Venus-døgn" der varer knap 117 "jordiske" døgn.

Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus.

[redigér] Atmosfæren

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af carbondioxid, CO₂, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på Venus' overflade.

Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

[redigér] Skyer

I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.

[redigér] Morgen- og aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden) aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da - fejlagtigt - som "morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("aftenstjernen"). Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Venus (planet)

[redigér] Eksterne henvisninger

• 25 May, 2004, BBC News: Venus clouds 'might harbour life' Citat: "...But microbes could survive and reproduce, experts say, floating in the thick, cloudy atmosphere, protected by a sunscreen of sulphur compounds..."
• www.sciencenet.dk