Carl Friedrich Gauss
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Friedrich Gauss (30. april, 1777, Braunschweig - 23. februar, 1855, Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker. Han betragtes af mange som den største matematiker nogensinde og er blevet kaldt matematikkens fyrste (princeps mathematicorum).
Allerede som 3-årig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab og otte år gammel kunne han give sin lærer resultatet af summen af tallene 1,2,3,...,100 direkte.
I 1796 opdagede Gauss hvordan en regulær syttenkant kan konstrueres med passer og lineal. I 1801 publicerede han bogen Disquisitiones arithmeticae, hvori han gav en systematisk fremstilling af talteori og samtidig indførte mange nye idéer og begreber. Bogen er stadig aktuel i dag.
Gauss blev professor i astronomi i 1807 og var direktør for observatoriet i Göttingen. Han arbejdede desuden meget med fysik, mekanik og geofysik.
Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve at Gauss viste dem, at det var løsninger, han havde fundet længe før.
Gauss var også opfinder. Sammen med fysikeren Wilhelm Weber (1804-1891) byggede han den første elektriske telegraf i 1833.
[redigér] Måleenhed
Carl Friedrich Gauss har lagt navn til cgs-systemets enhed for magnetisk fluxtæthed, Gauss (G). I SI-systemet bruges enheden tesla (T), og det gælder at 1 Tesla = 10000 Gauss.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Denne artikel om en naturvidenskabsmand (eller -kvinde) er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
