Hannah Arendt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hannah Arendt (1906-1975) var en tysk, jødisk filosof. Hun var født i Hannover og læste filosofi i Marburg, Freiburg og Heidelberg. I 1933 forlod hun Nazityskland til fordel for Paris og rejste senere til USA, hvor hun i 1950 fik amerikansk statsborgerskab.
Hannah Arendt er især kendt for sit forhold til filosoffen Martin Heidegger og for at have dækket retssagen mod Adolf Eichmann, som var den hovedansvarlige for jødedeportationen og den praktiske udførelse af jødeudryddelse fra 1941, i Jerusalem, 1960. Retssagen mod Eichmann gav anledning til hendes mest kendte bog Eichmann in Jerusalem – On the Banality of Evil, der ikke er oversat til dansk.
Ellendersen, N-Jon: Hannah Arendt er kendt for sin tese om "det ondes banalitet", bl.a. belyst i biografien "Til den bitre ende" om Hitlers sekretær, Traudl Junge, som overhovedet ikke gjorde sig nogen som helst tanker om det monster, hun var sekretær for i 2½ år. Først flere årtier senere gik det op for Traudl, at hun havde tjent en af verdenshistoriens største mordere og forbrydere, som bl.a. var skyld i 6 millioner jøders død.
På dansk er udgivet Menneskets Vilkår, Det totalitære samfundssystems oprindelse I-III og Om vold, tænkning og moral.
[redigér] Litteratur
- Harms, Klaus: Hannah Arendt und Hans Jonas. Grundlagen einer philosophischen Theologie der Weltverantwortung. Berlin: WiKu-Verlag (2003). ISBN 3-936749-84-1. (de)
