Richterskalaen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Richterskalaen bliver brugt til måle styrken af jordskælv. Skalaen blev skabt af seismologen Charles Francis Richter fra Californien i 1935.
Richterskalaen er en logaritmisk skala der starter ved 1,0 og stiger til 8,0 og derover. At den er logaritmisk vil sige at for hvert trin på Richterskalaen bliver jordskælvet 10 gange kraftigere. Skalaen kaldes sommetider for den åbne richterskala fordi der ikke er noget fast minimum og maksimum.
Skalaen måler vibrationernes styrke for at bestemme hvor kraftigt jordskælvet er. Vibrationerne er forskellige; der er p-bølger, s-bølger og l-bølger. P-bølger er de primære bølger de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundere bølger er anden hurtigst, og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene s-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer så den kan ikke komme igennem jordens kerne. L-bølger eller overflade bølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser.
| Hændelse | Niveau |
|---|---|
| Jordskælvet i det indiske ocean 2004 | 9,0 |
| Jordskælvet i Pakistan 2005 | 7,6 |
| Eksplosionen på brænstofdepotet nær London 2005 | 2,4 |
| Fyrværkeriulykken i Seest | 2,2 |
I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv.
I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsjælland.
 |
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
