TGV

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

TGV i Beaune. 2001

Thalys (rød) og Eurostar (gul) på Gare du Nord i Paris

Højhastighedslinjer

TGV er en fransk forkortelse for train à grande vitesse eller højhastighedstog.

Det blev udviklet af og produceres af firmaet Alsthom. Det skete i et samarbejde med SNCF (De franske statsbaner), som også varetager driften.

TGV forbinder Paris med byer i Frankrig og enkelte nabolande som Belgien, Tyskland og Schweiz. Tog, der er baseret på samme franske design, køres også i lande som Holland, Sydkorea, England og USA.

Det er udelukkende et passagertog med undtagelse af en mindre mængde togsæt, der fragter post mellem Paris og Lyon.

[redigér] Historie

Ideen fremkom i 1960'erne, og den første prototype kendt som TGV 001 blev drevet af gasturbiner. Disse brugte olie, som skabte elektricitet, der drev banemotorerne. På grund af oliekrisen i starten af 1970'erne og prisstigninger på olie viste det sig at være uøkonomisk. Derfor konstruerede man et rent elektrisk drevet tog, hvor prototypen stod klar i 1974, men først 27. september 1981 indledtes en drift mellem Paris og Lyon.

Siden da er der bygget deciderede banestrækninger til Tours/Le Mans, Calais, Bruxelles og Marseille. En linje til Strasbourg er ved at blive bygget, og højhastighedsbaner til London, Köln og Amsterdam er på vej. Der påregnes yderlige forbindelser til Spanien og Italien.

TGV er ikke verdens første kommercielle højhastighedstog, eftersom de japanske Shinkansen forbandt Tokyo med Osaka fra 1. oktober, 1964, næsten 17 år tidligere.

[redigér] Strækninger og stationer

TGV er et af de hurtigste kommercielle tog i verden. Under afprøvning har man nået hastigheder på op til 515,3 km/timen, hvilket var verdensrekord i 1990.

Toget kører på særlige banestrækninger kendt under navnet LGV (ligne à grande vitesse, "højhastighedslinje"), som giver mulighed for hastigheder op til 320 km/timen under normale forhold og på de nyeste strækninger. TGV-tog kan også køre på almindelige banestrækninger, men med mindre hastighed. Det betjener nu omkring 200 stationer i Frankrig og andre lande.

På LGV-sporene benytter togføreren ikke skilte og signaler langs banen, da de er svære at aflæse, før man er forbi. Derimod sendes signalerne elektronisk til førerkabinen, når toget passerer et signalpunkt.