Prætorianergarden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Prætorianergarden var en speciel livvagt for romerske kejsere og som sådan en elitestyrke i det gamle Rom. Garden har været en slags forgænger for nutidens politi; gardens symbol - en håndflade med et øje - har mange steder været anvendt som symbol for politiet. Selvom prætorianergardens opgave var at beskytte kejseren, myrdede den adskillige kejsere, når den ikke fik sit behov opfyldt. Det betød også, at flere bestak prætorianergarden for at blive kejser (bl.a. Otho og Didius Julianus).

Prætorianergarden blev oprettet som livgarde af Augustus i 27 f.Kr. Den blev styret af to prætorianerpræfekter.

Normalt var det sådan, at den ene prætorianerpræfekt og hans del af garden fulgte med kejseren, når denne var ude af Rom, mens den anden forblev i Rom for at opretholde lov og orden.

Første gang, man så prætorianergardens magt, var da det næsten lykkedes prætorianerpræfekten Sejanus at vælte Tiberius. Det var også prætorianerne, der valgte Claudius som ny kejser, da de erfarede, at Caligula var blevet myrdet. Desuden myrdede de Galba, Commodus og Pertinax. Derfor blev garden reformeret af Septimius Severus i 193, og i 312 blev den nedlagt af Konstantin den Store.

Gardens berømteste øjeblik er scenen efter mordet på Pertinax, hvor prætorianerne sætter kejserembedet på auktion, og Didius Julianus og Flavius Sulpicianus skiftevis overbyder hinanden.