Hadrian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Publius Aelius Traianus Hadrianus (24. januar 76 – 10. juli 138), kendt som Hadrian, var romersk kejser i årene 117 - 138.

Hadrian, der var søn af Trajans fætter, stammede fra en familie fra Spanien. Han kom tidligt ind i statsadministrationen og blev sandsynigvis protegeret frem af kejserinden, men synes ikke at have været udset som tronfølger før i sidste øjeblik, måske på grund af manglende interesse for krigspolitikken.

Hadrians magtovertagelse indleder perioden, hvor Romerriget fører en fredspolitik og hovedsagelig nøjes med at forsvare sine grænser. Enkelte uroligheder fandt dog sted, alvorligst en blodig opstand i Palæstina 132-35 som blev knust med hård hånd og førte til jødernes endelige fordrivelse fra landet i oldtiden.

Som regent regnes Hadrian generelt blandt ”de gode kejsere”. Han tog sig energisk af administration og indenrigsstyre og prøvede at give lovgivningen en mere samlet form. Der gennemførtes omfattende byggeri i Rom, (bl.a. opførelsen af Pantheon i dens nuværende form, hans eget mausoleum (det nuværende Engelsborg), ligesom han viste stor interesse for provinserne, bl.a. gav han Athen en helt ny bydel. Først og fremmest var han kendt som en intellektuel hersker, som for alvor indledte orienteringen mod græsk kultur i romersk kejsertid – han peger derved frem imod Marcus Aurelius. Bagsiden af hans styre og personlighed synes at have været en vis lunefuld optræden, mistroiskhed og en kraftig tendens til at hævde kejsermagten.

Hadrian tilbragte mere end halvdelen af sin regeringstid på rejser i Romerriget, blandt andet i det nuværende England, hvor han første gang ankom i år 122.

To år i forvejen havde landet oplevet en opstand mod de romerske besættere, og blandt andet derfor igangsatte Hadrian byggeriet af en mur, der strakte sig tværs over det nordlige England. Formålet var at holde keltiske stammer fra det nuværende Skotland tilbage og konsolidere Romerrigets nordligste grænse. Hadrian's Wall, som muren hedder, kan ses den dag i dag.

Desuden opholdt han sig i lange perioder i Gallien i 120’erne samt i Grækenland og Syrien i årene efter 130. Han er formentlig den romerske kejser som har haft bedst personligt kendskab til de fjernere provinser.

I sine sidste år var kejseren stærkt plaget af sygdomme (gigt, vattersot), hvilket synes at have gjort hans styre mere vilkårligt og hårdhændet. Kort før sin død udpegede han begge sine efterfølgere Antoninus Pius og Marcus Aurelius og sikrede således et stabilt styre over fyrre år frem.

Byen Edirne (Adrianopel) i det europæiske Tyrkiet er opkaldt efter ham.

[redigér] Eksterne henvisninger

• http://www.roman-emperors.org/hadrian.htm
• http://www.aarhuskat-gym.dk/retboll/hadrian/biografier/moderne.htm

Efterfulgte:	Romerske kejsere	Efterfulgtes af:
Trajan 98-117		Antoninus Pius 138-161