Hagia Sophia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hagia Sophia (Græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom) er det største og mest imponerende byzantinske monument i Istanbul. Katedralen blev tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet. Den er opført 532 - 537, og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj.

Bygningen er blevet skadet flere gange ved jordskælv. Kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346. Alle indvendige overflader er beklædt med marmor afvekslende med gyldne mosaikker.

Hagia Sophia var sæde for den ortodokse patriark af Konstantinopel, og indsættelse af de byzantinske kejsere foregik her. Under den vestromerske okkupation (1204-1261) var kirken romersk-katolsk katedral. Efter tyrkernes erobring i 1453 blev den bygget om til en moske, og de kristne mosaikker blev tildækket. I 1934 blev den omdannet til museum.

[redigér] Eksterne henvisninger:

• www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html
• www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html
• www.focusmm.com/civilization/hagia/welcome.htm
• Bilder fra Hagia Sophia

[redigér] Litteratur

• Mainstone, R. J. Hagia Sophia, Architecture, Structure and Liturgy of Justinians's great Church, New York 1988
• Mango, C. The Mosaics of St. Sophia at Istanbul, Washington D.C. 1962