Triumviratet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Triumvirat. (Diskutér forslaget) |
Triumvirat er latin og betyder "forbund af tre mænd". I løbet af Romerrigets historie blev der ingået to triumvirater, det første i 60 f.Kr. og det andet i 43 f.Kr.
[redigér] Første triumvirat
Første triumvirat blev indgået i 60 f.Kr. af Julius Cæsar, Pompejus og Crassus. De tre mænd havde det til fælles, at deres politiske liv blev forstyrret af Cato, Bibulus og Cicero.
Trimuviratet var ganske uofficielt, og målet var at sikre, at de alle tre kunne blive konsuler. Således blev Cæsar konsul i 59 f.Kr., mens Pompejus og Crassus delte embedet i 55 f.Kr.. Triumviratet sikrede også, at Cæsar kunne få den lukrative provins Gallien som prokonsulat efter endt embedstid.
For at besejle triumviratet blev Pompejus gift med Cæsars datter Julia. Hun døde dog i barselsseng i 54 f.Kr., og da Crassus døde året efter, gik triumviratet i opløsning, og Pompejus og Cæsar endte som fjender.
[redigér] Andet trimvirat
Andet triumvirat blev indgået i 43 f.Kr. af Octavian (Augustus), Marcus Antonius og Lepidus. Dette triumvirat var en aftale mellem Cæsars mægtigste arvtagere om at dele riget, således at Octavian fik vesten (Spanien, Gallien og Italica), Marcus Antonius fik østen (Lilleasien, Grækenland og Ægypten) og Lepidus blev spist af med Africa. Aftalen blev ratificeret i form af lovgivning.
Octavian blev dog hurtigt meget magtfuld, og fik sat Lepidus ud af spillet, ligesom Pompejus' søn Sextus Pompejus, der drev sørøveri fra Sicilien blev overvundet af Agrippa.
Derefter udbrød der borgerkrig mellem Octavian og Marcus Antonius, der endte med, at Octavian kun udråbe sig som princeps (kejser) med navnet Augustus.
Græske bystater: Det Deliske Søforbund | Det athenske demokrati | Dorer | Græske kolonier | Ioner | Makedonien | Milet | Mykene | Olympia | Oraklet i Delfi | Peloponnes | Peloponnesiske Krig | Perikles | Perserkrigene | Polis | Slaget ved Marathon | Sparta | Troja | Æoler
Hellenismen: Alexander den Store | Athens historie | Diadokerne | Græsk mytologi | Makedonerne | Theben | Thrakien |
Græsk litteratur: Aischylos | Aristofanes | Aristoteles | Demosthenes | Euripides| Herodot | Hesiod | Homer | Iliaden | Lysias | Menander | Odysseen | Platon | Sofokles | Thukydid | Xenofon
Den romerske republik: Det romerske Senat | Etruskerne | Forbundsfællekrigen | Gaius Julius Caesar | Gallerkrigene | Latium | Puniske krige | Romersk borger | Romersk arkitektur | Romersk religion | Slaver | SPQR | Triumviratet
Det romerske kejserrige: Armenien | Augustus | Germanien | Hadrian | Hadrians mur | Kejserkult | Limes | Mysteriereligion | Pannonien | Pax romana | Prætorianergarden | Trajan | Urkristendom
Det østromerske rige (Byzans): Belisar | Byzans | Cæsareopapisme | Eksarkat | Katafrakt | Hagia Sophia | Justinian 1. | Konstantin den Store | Økumeniske Konciler | Ravenna | Tetrarkiet | Theodora | Varægergarden
Romersk litteratur: Augustin | Aulus Gellius | Cicero | Horats | Juvenal | Livius | Lukrets | Martial | Metamorfoserne | Ovid | Plautus | Plinius den Ældre | Plinius den Yngre | Properts | Quintilian | Sallust | Seneca | Sueton | Sulpicia | Tacitus | Terents | Tibul | Vergil | Æneiden |
Persien: Achæmenide-dynastiet | Dareios den Store | Kyros 2. | Mederne | Partherriget | Perserkrigene | Sasaniderne Seleukiderne | Xerxes 1. | Zarathustra | Zarathustrianisme
Se også: Andre indgange til historien