Triumviratet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Triumvirat.   (Diskutér forslaget)

Triumvirat er latin og betyder "forbund af tre mænd". I løbet af Romerrigets historie blev der ingået to triumvirater, det første i 60 f.Kr. og det andet i 43 f.Kr.

[redigér] Første triumvirat

Første triumvirat blev indgået i 60 f.Kr. af Julius Cæsar, Pompejus og Crassus. De tre mænd havde det til fælles, at deres politiske liv blev forstyrret af Cato, Bibulus og Cicero.

Trimuviratet var ganske uofficielt, og målet var at sikre, at de alle tre kunne blive konsuler. Således blev Cæsar konsul i 59 f.Kr., mens Pompejus og Crassus delte embedet i 55 f.Kr.. Triumviratet sikrede også, at Cæsar kunne få den lukrative provins Gallien som prokonsulat efter endt embedstid.

For at besejle triumviratet blev Pompejus gift med Cæsars datter Julia. Hun døde dog i barselsseng i 54 f.Kr., og da Crassus døde året efter, gik triumviratet i opløsning, og Pompejus og Cæsar endte som fjender.

[redigér] Andet trimvirat

Andet triumvirat blev indgået i 43 f.Kr. af Octavian (Augustus), Marcus Antonius og Lepidus. Dette triumvirat var en aftale mellem Cæsars mægtigste arvtagere om at dele riget, således at Octavian fik vesten (Spanien, Gallien og Italica), Marcus Antonius fik østen (Lilleasien, Grækenland og Ægypten) og Lepidus blev spist af med Africa. Aftalen blev ratificeret i form af lovgivning.

Octavian blev dog hurtigt meget magtfuld, og fik sat Lepidus ud af spillet, ligesom Pompejus' søn Sextus Pompejus, der drev sørøveri fra Sicilien blev overvundet af Agrippa.

Derefter udbrød der borgerkrig mellem Octavian og Marcus Antonius, der endte med, at Octavian kun udråbe sig som princeps (kejser) med navnet Augustus.