Vin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af Vinstok.

Indholdsfortegnelse 1 Vintyper 2 Vindistrikter 3 Servering/behandling 4 Fremstilling af vin 5 Historie 6 Emballage 7 Se også

[redigér] Vintyper

• Rødvin, lavet på blå druer.
• Hvidvin, lavet på afskallede druer.
• Mousserende vin, vin med brus.
• Hedvin, sød vin med lidt højere alkoholindhold end de øvrige typer.
• Portvin

Typerne har så tilpas forskellige egenskaber, at de i praksis betragtes som helt forskellige drikke.

[redigér] Vindistrikter

Traditionelt er der blevet dyrket kvalitetsvin i Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Tyskland m.fl.

Førende distrikter i Frankrig

• Alsace
• Bordeaux (bl.a Paulliac, Margeaux, St. Estephe, St. Julien, Pomerol, St. Emillion, Sauternes)
• Bourgogne (bl.a. Gevrey Chambertin, Chambolle Musigny, Pugliny Montrachet, Pommard, Corton, Volnay, Vosne Romanee)
• Champagne
• Loire (bl.a. Sancerre, Pouilly Fumé)
• Rhone (bl.a. Chateauneuf du Pape, Beaumes de Venise, Côte Rotie, Hermitage)

Førende distrikter i Italien

• Piemonte (Barolo, Barbaresco, Nebbiolo)
• Toscana (bl.a. Brunello di Montalcino, Rosso di Montalcino, Vino Nobile de Montepulciano, Carmignano, Chianti Classico)
• Veneto (bl. Amarone, Ripasso, Recioto, Valpolicella Superiore)

Førende distrikter i Spanien

• Priorat
• Ribera del Duero
• Rioja

Førende distrikter i Tyskland

• Mosel-Saar-Ruwer
• Rheingau

Førende distrikter i Australien

• Barossa Valley
• McLaren Vale

Fra 1990'erne er disse lande i stigende grad blevet udfordret af nye vinproducerende lande som Australien, Chile, Sydafrika og Argentina. Disse lande tilbyder en kombination af sødmefuld smag, lave priser og letfattelig kommunikation - en kombination, der tilsammen har vist sig at være en alvorlig udfordring for de europæiske vinbønder. Fransk vins markedsandel i Danmark er således faldet fra ca. 65% i 1985 til lidt over 30% i 2005 (kilde: Dansk Supermarked).

[redigér] Servering/behandling

Glas: Vinglas bør krumme indad, så duften koncentreres i glasset. Desuden bør de være klare, så man kan se vinens farve tydeligt. Endelig bør de være store nok til at man kan nøjes med at fylde dem ca. en tredjedel. På den måde er der plads til at duften kan samles i glasset, og der er også plads til at slynge vinen i glasset, hvilket udvikler ekstra duft.

Temperatur: Ofte serveres rødvin ved stuetemperatur og hvidvin direkte fra køleskabet. Begge dele er et problem.

Kraftige rødvine smager bedst lige under stuetemperatur, og lettere rødvine bør være endnu koldere, helt ned til 15-16 grader.

Hvidvine smager bedst ved 10-12 grader, dog gerne 8 grader hvis der er tale om en sød vin.

Flasken må hellere være lidt for kold end lidt for varm, når den kommer på bordet, for vinens temperatur stiger relativt hurtigt, når den bliver skænket op i glasset.

Dekantering: Dekantering betyder omhældning. Det kan være på en karaffel, men det kan også være over i en tilfældig (ren og lugtfri) beholder og tilbage på flasken igen.

Som hovedregel er det ikke nødvendigt at dekantere vin. Men det kan i nogle tilfælde være en god ide af to vidt forskellige grunde:

1. At fjerne bundfald. Nogle vine udvikler med tiden bundfald, som er ubehageligt at få op i glasset. Derfor dekanteres ældre kvalitetsvine ofte inden servering. Hvis man holder op med at hælde på det rigtige tidspunkt, kan man sortere bundfaldet fra og dermed gøre det livet lettere, når vinen er serveret.

2. Iltning. Unge, kraftige vine kan via dekanteringens iltning få rundet eventuelle kanter af. Efter en kraftig iltning vil de typisk være knap så bastante og udvikle langt mere duft.

[redigér] Fremstilling af vin

Fremstillingsprocessen strækker sig over forskellige faser:

1. Dyrkning af druer

2. Høst

3. Gæring m.v.

4. Fadlagring (kan udelades) I nogle tilfælde bruges ståltanke til lagring. Dette gør ofte, at vinen virker mindre tung, når den nydes.

5. Aftapning

6. Flaskelagring (kan udelades)

Nogle af de parametre, der har betydning for vinens kvalitet:

• Druesorter
• Jordbundens karakter
• Druestokkenes alder
• Druestokkenes plantningstæthed
• Sol
• Vind
• Dagtemperaturer
• Nattemperaturer
• Nedbør
• Modningsgrad ved høst
• Høstudbytte pr. hektar
• Omhu ved sortering af druer
• Gæringstemperatur
• Blandingsforhold mellem forskellige druesorter
• Anvendelse af nye egefade (eller ej)
• Oprindelse af eventuelle nye egefade

[redigér] Historie

Arkæologiske fund tyder på, at vinens historie strækker sig tilbage til for 5.500 år siden, hvor vin dyrkedes i det vestlige Iran.

[redigér] Emballage

Vin fås overvejende i flasker af mørkt glas. Det mørke glas beskytter vinen mod lys. Mange vindistrikter har tradition for at bruge flasker med en bestemt form og/eller farve.

Traditionelt lukkes flasken med en korkprop, men propper af andre materialer er på stærk fremmarch, da kork har vist sig at skade eller ligefrem ødelægge op mod 10% af flaskerne. Og med det enorme antal nye vinproducenter, der er skudt op i de senere år, er en anden årsag til de nye skruelåg m.m. at der simpelthen er mangel på kork med den tilstrækkelige kvalitet.

Trods det dårlige ry som billige vine på papkartoner har skabt sig, er kvalitetsvin på karton med tappehane i fremgang.

[redigér] Se også

• Almindelig Vin - botaniske oplysninger.
• Ønologi - studiet af vin.