Jimmy Carter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jimmy Carter Præsident nr.: 39 Præsidentperiode: 20. januar, 1977 - 20. januar, 1981 Efterfulgte: Gerald R. Ford Efterfulgt af: Ronald Reagan Fødselsdato: 1. oktober, 1924 Fødselssted: Plains, Georgia Gift med: Eleanor Rosalynn Smith Erhverv: Landmand Politisk parti: Demokraterne Vicepræsident Walter Mondale

James Earl Carter, Jr. (kaldet Jimmy Carter, født 1. oktober 1924) var amerikansk præsident 1977-1981.

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Valgkampen 1976 3 Præsidentperioden 4 Efter præsidentperioden 5 Bøger - udvalgte titler 6 Ekstern henvisning

[redigér] Baggrund

Jimmy Carter tjente i den amerikanske flåde som løjtnant i mange år. Hans faders død bevirkede dog, at han og hustruen måtte vende hjem til Plains, Georgia, for at passe familiens peanut-farm.

[redigér] Valgkampen 1976

Carter, hvis politiske erfaring begrænsede sig til en 4-års guvernørperiode i Georgia, blev overraskende demokraternes præsidentkandidat i 1976, på trods af, at mange mere erfarne og kendte politikere opstillede.

Allerede i 1974, mens han stadig virkede som guvernør, satte han sig som mål at blive valgt til præsidentembedet ved valget i 1976. Han og hustruen turnerede USA rundt, og han gik fra at være "Jimmy Who" til en seriøs præsidentkandidat.

Der var i USA en udbredt politikerlede efter årene med Watergate, og den religiøse Carters budskab om aldrig at lyve over for det amerikanske folk, blev vel modtaget.

Carter vandt præsidentvalget den første tirsdag i november 1976, efter en af de tætteste valgkampe i amerikansk historie.

[redigér] Præsidentperioden

Allerede ved selve præsidentindsættelsen viste Carter den nye stil, da han og hustruen Rosalynn samt børnene forlod limousinen og gik til fods op ad Pennsylvania Avenue.

Dagen efter sin indsættelse opfyldte præsidenten et valgløfte ved at benåde dem, der havde undgået krigstjeneste i Vietnam ved fx at rejse til udlandet.

Indenrigspolitisk markerede præsidenten, at det var sparetider. Han iførte sig en sweater og skruede ned for varmen i Det Hvide Hus. Desuden solgte han den præsidentielle yacht. Samme år standsede han B1-bombeflysprojektet, hvilket medførte vrede ikke mindst blandt de traditionelle koldkrigere.

Efterhånden viste det sig ganske svært for præsidenten at få lovgivning gennem kongressen: Han var blevet valgt som et modspil til det etablerede Washington, men nu viste det sig, at han af netop denne grund havde svært ved at samle flertal for sine lovforslag. Det blev ikke lettere af, at hans stab for en stor dels vedkommende udgjordes af mennesker han havde kendt fra sin tid som guvernør i Georgia, og disse blev i pressen kendt som The Georgia Mafia.

Udenrigspolitisk satte præsidenten fokus på menneskerettighederne, herunder afviklingen af kolonistyret i Afrika og fredsprocessen i Mellemøsten. I 1978 lykkedes det således præsidenten at få en fredsaftale i stand mellem Ægyptens Anwar Sadat og Israels Menachem Begin. Kort efter normaliserede Carter forholdet til Kina og underskrev SALT II-aftalen med Sovjetunionen. Han forestod også forhandlingerne der førte til, at Panama-kanalen i 1999 blev overdraget til panameserne.

Carters tiltro til Sovjetunionen og overholdelsen af nedrustningsaftalen SALT II led dog et alvorligt knæk juledag 1979, da USSR invaderede Afghanistan. Det blev besluttet, at USA skulle støtte modstandsbevægelsen i Afghanistan med våben, her i blandt Stinger-missilier rettet mod sovjetiske helikoptere, og det menes af mange, at USA dermed selv væbnede den styrke, der siden skulle sprede terror på amerikansk jord. Invasionen af Afghanistan førte desuden til, at USA boykottede De Olympiske Lege i Moskva i 1980.

Imidlertid begyndte de problemer, der skulle hjemsøge resten af Jimmy Carters præsidentperiode, i Iran.

Shahen af Iran var efterhånden grundigt upopulær - ikke mindst på grund af sekulariseringen af Iran - og ayatollah Ruhollah Khomeini styrede fra Paris det oprør, der efterhånden førte til shahens fald. En forsmag på dette fik USA i 1977, da shahen gæstede Washington og blev mødt med store demonstrationer foran Det Hvide Hus.

Shahen drog i eksil i 1979, men blev snart efter alvorligt kræftsyg, hvilket betød, at han måtte indlægges på et hospital i USA, hvor han siden udåndede. Episoden blev så uheldigt håndteret, at det skabte en udbredt mistro mod USA blandt gamle allierede - og nye fjender.

Den 4. november 1979 besatte iranske studenter den amerikanske ambassade i Teheran og tog 52 amerikanere som gidsler. I begyndelsen af gidselkrisen samledes det amerikanske folk bag deres præsident, men da forhandlinger, indefrysning af iranske pengebeløb og et fejlslagent befrielsesforsøg ikke førte nogen vegne, svandt opbakningen.

På 1 års dagen for besættelsen af ambassaden, var der præsidentvalg i USA. Præsident Carter's nederlag til den republikanske modstander Ronald Reagan var så massivt, at Carter ringede og gratulerede Reagan med sejren, inden de sidste valgsteder var lukket. Carter vandt blot 4 af de 50 amerikanske stater - til det sidste var der tvivl om, hvorvidt han ville vinde sin hjemstat, Georgia.

I perioden indtil vagtskiftet i Washington den 20. januar 1981 arbejdede Carter-administrationen febrilsk på at få de 52 gidsler hjem, mens Carter stadig var præsident. Det lykkedes at få en aftale i stand med iranerne, men gidslerne blev først sat fri i det øjeblik, da Ronald Reagan havde aflagt præsidenteden. Det var derfor i egenskab af præsident Reagans særlige udsending - ikke længere som præsident - at Jimmy Carter modtog de hjemvendte gidsler, da de satte fod på tysk jord.

[redigér] Efter præsidentperioden

Efter sin præsidentperiode har Jimmy Carter oprettet et fredscenter, The Carter Center, der monitorerer situationen rundt omkring i verden og bl.a. overvåger valg, når der er risiko for valgsvindel samt bekæmper sult og analfabetisme. Ekspræsidenten deltager endvidere i husbygningsprojekter for hjemløse og underviser fortsat i søndagsskolen i Plains, Georgia. Han har desuden skrevet et væld af bøger om såvel sin præsidentperiode som kunst og kultur samt sine oplevelser omkring det at blive ældre.

Jimmy Carter er ofte blevet kaldt "verdens bedste ekspræsident" på grund af sin humamitære indsats. Samtidig må det dog nævnes, at han ikke mindst i USA møder stærk modstand, fordi han ofte går imod USA's officielle politik.

Carter besøgte Cuba i 2002 og blev modtaget af Fidel Castro. Carter er dermed den eneste amerikanske præsident, der personligt har hilst på Castro. (Nixon mødtes med Castro i 1959, men han var dengang vicepræsident). På Cuba mødtes Carter endvidere med modstandere af Castro-styret. Han udtalte da, at USA's embargo mod Cuba burde ophøre. (Den har varet siden 1960).

Jimmy Carter fik Nobels fredspris i 2002 for årtiers vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.

Bogen "Palestine: Peace Not Apartheid" fra 2006 har bragt ekspræsidenten på kant med en del af det jødiske samfund i Amerika, på grund af ordet "apartheid" i titlen samt en uheldigt formuleret sætning der antyder, at palæstinenserne kan fortsætte selvmordsbombningerne indtil Israel giver dem bedre forhold. Carter undskyldte for den uheldigt formulerede sætning på Brandeis universitetet i Massachusetts den 23. januar 2006, men ville ikke undskylde bogens titel, der baserer sig på forskelsbehandlingen af jøder og palæstinensere i Israels besatte områder.

På grund af ovennævnte bog har 14 medlemmer af The Carter Center's bestyrelse forladt institutionen.

Nobels fredspris 2002

[redigér] Bøger - udvalgte titler

• Why not the Best? (1976)
• Keeping Faith - Memoirs of a President (1982)
• The Virtues of Aging (1998)
• The Personal Beliefs of Jimmy Carter: Winner of the 2002 Nobel Peace Prize (2002)
• Our Endangered Values: America's Moral Crisis (2005)
• Just Peace: A Message of Hope (2006)
• Palestine: Peace Not Apartheid (2006)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Jimmy Carter

[redigér] Ekstern henvisning

*Carter Center
*Biografi fra Det Hvide Hus

Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.