Nyeste tid i Danmarks historie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den nyeste tid er den seneste periode af danmarkshistorien. Den indledes med Napoleonskrigene, tabet af flåden og Københavns bombardement, og den slutter i dette øjeblik. Politisk set har det været en bevægelse bort fra den multinationale dansk-norske helstat over tabet af Sønderjylland og via Genforeningen og besættelsestiden til deltagelse i de internationale organisationer og genfødslen af en stærk, dansk udenrigspolitik efter den kolde krigs ophør.
For fødevareproduktionen betød perioden et farvel til fæstet som det dominerende ejerforhold i landbruget, opløsning af landsbyfællesskabet, andelsbevægelsen og nu senest en begyndende internationalisering af ejendoms- og produktionsforhold. Byerhvervene var ved periodens begyndelse mest ensbetydende med håndværkene, selv om der fandtes enkelte industrilignende forlagsvirksomheder til forsyning af hær og flåde. I løbet af perioden fik retten til fri næring, opsvinget i landbruget og idéerne fra udlandet sat gang i en svag industrialisering, hvor jernbanerne, telegrafen, telefonen, dampskibsruterne og siden elektrificeringen betød afgørende støtte for den mekanisering, som fulgte. I den sidste del af det 20. århundrede har dansk industri måttet opgive at konkurrere på den primære produktion, sådan at fremstilling af tekstiler, banemateriel og støbegods er afviklet eller under afvikling. Skibsværfterne og maskinindustrien er ligeledes ved at forsvinde, og det er almindeligt anerkendt, at Danmark skal leve af serviceydelser, højt forædlede fødevarer og teknologisk innovation.
Levevilkårene for den jævne befolkning har ændret sig fra en betydelig armod via langsomme forbedringer af boligstandarder, sundhedsvæsen og alderdomsforsørgelse til et egentligt velfærdssamfund, hvor den enkelte er tryg gennem hele livet. I de seneste årtier går udviklingen i retning af en indskrænkning i det offentliges forsørgelse af borgere i nød, og tendensen synes at bære mod mere selvfinansiering på alle områder.
Kulturelt har periodens lange linjer bestået i en bevægelse bort fra det fastlåste og traditionsbundne til stadigt større frihed på alle områder. Samtidig har kulturen fået nye medier at udtrykke sig gennem, og især billedmedierne (tv, video, film, fotografi) har bidraget til, at der for alvor kan tales om massekultur, hvor betydelige dele af befolkningen er fælles om de samme kulturpåvirkninger. Dominansen fra den amerikanske kulturindustri bliver tilsyneladende accepteret som en given sag.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Nyeste tid
[redigér] Napoleonskrigene
- Baggrundsartikel: Napoleonskrigene
Danmarks blomstrende økonomi blev slået i stykker på grund af tab og udgifter forbundet med deltagelsen i Napoleonskrigene. Landet havde allieret sig med Frankrig, og det udløste flere angreb fra England. Den engelske flåde angreb København i 1801 og igen i 1807. Byen blev bombarderet, og Danmark mistede hele sin flåde, der var den næststørste i Europa. Resten af krigen blev udkæmpet ved hjælp af små kanonbåde og fra nyopførte skanser og kanonstillinger langs kysterne.
Ved fredsslutningen i Kiel blev unionen mellem Norge og Danmark opløst, og Norge kom i union med Sverige. På den måde blev svenskerne belønnet for at have valgt Englands side i krigene. Danmark gik fallit (statsbankerotten i 1813), og den jævne befolkning led hårdt under krigens følger. Samtidig indledtes den kulturperiode, der kaldes romantikken eller "guldalderen". Midt i økonomisk ruin og nationalt nederlag skabte personligheder som H.C. Andersen, Kierkegaard, Thorvaldsen, og Grundtvig deres værker, mens brødrene Hans Christian og Anders Sandøe Ørsted fremlagde banebrydende resultater inden for natur- og retsvidenskaberne.
[redigér] De slesvigske krige
- Baggrundsartikel: Slesvig-Holstens historie og Sønderjyllands historie
De nationale og liberale strømninger voksede sig efterhånden kraftige i Danmark. Borgerskabet blev stadigt mere talrigt, og man forlangte del i regeringsmagten. Under indtryk af revolutionerne rundt omkring i Europa i 1848 gav Frederik 7. efter og iværksatte arbejdet med at lave en ny forfatning. Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet af kongen til ikrafttrædelse den 5. juni 1849. Enevælden blev ophævet, og der indførtes konstitutionelt monarki med magtdeling. Den lovgivende magt lå hos en rigsdag med to kamre: Folketinget, som alle voksne og mandlige, danske borgere havde stemmeret og valgbarhed til, og Landstinget, hvor kun ejere af jord eller kapital havde stemmeret og valbarhed. Den udøvende magt lå hos kongen og regeringen i fællesskab. Den dømmende magts uafhængighed blev garanteret ved, at dommerne blev sikret mod afskedigelse.
Riget bestod af fire dele: Kongeriget Danmark, hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt de nordatlantiske øer. I løbet af det 18. og især i det 19. århundrede vænnede man sig til at betragte kongeriget og hertugdømmerne som ét land (helstaten), mens de nordatlantiske besiddelser snarest blev betragtet som kolonier. Det tysktalende flertal i hertugdømmerne var utilfredse med helstatstankegangen, og den nationalliberale strømning mundede ud i et krav om uafhængighed af Danmark. I Danmark gav den samme ideologi kraft til et krav om indlemmelse af hertugdømmet Slesvig. Det udløste den 1. Slesvigske krig, som endte med status quo, efter at Storbritannien havde mæglet.
Efter krigen fortsatte debatten i Danmark, og de nationalliberale nåede frem til et krav om at indlemme Slesvig i kongeriget, mens man gerne så Holsten opgivet. Ved grundlovsreformen i 1864 gennemførte man helstaten, der - også formelt - indlemmede Slesvig i riget. I Slesvig boede både dansk- og tysksindene. Men siden Middelalderen havde adelen i hertugdømmerne imidlertid et dokumenteret krav på, "dat se blieven tosamende up ewich ungedeelt" (at de skulle forblive udelt sammen), og dette blev brugt som grundlag for, at Prøjsen og Østrig kunne komme den tyske befolkning til hjælp i deres oprør mod helstaten (2. Slesvigske Krig). Modsat situationen i 1848 kom der ingen mægling i stand, Danmark tabte krigen og måtte afstå begge hertugdømmer til fælles prøjsisk og østrigsk administration. Efter krigen mellem Prøjsen og Østrig i 1866 kom områderne under rent prøjsisk styre. Efter folkeafstemmningen 1920 i Sønderjylland kom Nordslesvig tilbage til Danmark, mens Sydslesvig forblev i Tyskland.
[redigér] Nationalstat og forfatningskamp
- Baggrundsartikel: Danmarks ekspansion efter 1864
Tabet var et hårdt slag for den danske nationalfølelse, og det krævede eftertanke og omstilling at finde frem til en ny selvforståelse. Siden trediveårskrigen havde Danmark tabt store områder til Sverige og Tyskland, og efterhånden var landet blev en rent dansksproget nationalstat. I erkendelsen af landets ringe størrelse, skabtes der en bevidsthed om, at fremtiden måtte ligge i neutralitet og indre udvikling baseret på jord og uddannelse.
Økonomien var stadivæk baseret på eksport af landbrugsprodukter. Op til midten af århundredet var det især korn, man solgte, men efter det tidspunkt gik man i stigende grad over til at producere animalske varer: smør og svinekød. Landbruget organiserede forarbejdningen af råvarerne gennem andelsbevægelsen, og de nye mejerier, slagterier, sparekasser og brugsforeninger bidrog til en hastig overgang fra selvforsyning til pengeøkonomi. Landbrugets udvikling gavnede byerhvervene, og i løbet af 1870'erne indledtes industrialiseringen af Danmark, hvad der satte gang i en vandring af arbejdere fra land til by.
I løbet af den sidste halvdel af det 19. århundrede vandt bønderne også øget indflydelse i Folketinget. Forfatningen krævede ikke direkte, at regeringen skulle have et flertal bag sig (parlamentarisme), og i lang tid støttede kongen en alliance af storborgerskab og godsejere, der nægtede at afgive magten, men ved systemskiftet i 1901 lykkedes det en koalition af bønder, husmænd og akademikere at overtage regeringsmagten. Herefter har alle regeringer siddet, "så længe der ikke er konstateret et flertal imod" dem.
[redigér] Industrialisering og infrastruktur
- Baggrundsartikel: Industrialiseringen af Danmark
I begyndelsen af det 20. århundrede tog industrialiseringen rigtigt fart. Indførelse af dampdrevne maskiner gav mulighed for en mekanisering af alle tunge og ensformige arbejder. Forbrændingsmotorer blev efterhånden indført i alle mindre befordringsmidler, og især i biler og flyvemaskiner viste de sig snart at blive enerådende.
Til den tunge trafik udviklede man en infrastruktur, som bestod af dampskibsruter mellem alle landsdele. Det medvirkede til en øget udveksling af varer og personer inden for riget, men også i forhold til udlandet. Anlæggelsen af Esbjerg Havn blev afgørende for den øgede eksport af lurmærket smør og bacon til England.
Den største fordel af dampdriften blev dog fuldførelsen af et fintmasket jernbanenetværk. I modsætning til den besværlige og langsommelige trafik på landevejene var togtransport hurtig og pålidelig, og sammen med dampskibsruterne skabte banerne forudsætningen for, at Danmark blev ét sammenhængende marked for arbejdskraft, varer og tjenesteydelser.
De mange broer og viadukter, banedæmninger og rækkerne af telegraf- og telefonstænger kom til at præge landskabet. På samme tid blev landbrugsområderne præget af pigtrådsindhegnede græsmarker, af store arealer med roer og af den øgede dyrkning af havre og byg til det forøgede kreaturhold. Endelig blev landskabet præget af, at man fik skabt et net af hovedlandeveje, som var befæstet med stenbelægninger, sådan at de var farbare året rundt.
I byerne medførte tilvandringen af arbejdskraft fra landet et hidtil uset byggeri af boligkarréer, hvor kernefamilierne etablerede sig. De hygiejniske forhold lod dog meget tilbage at ønske, hvad der gav sig udtryk i en høj børnedødelighed, udbredt tuberkulose og mange epidemier. Ved hjælp af kloakering, brug af embedslægeinstitutionen, bygning af hospitaler og badeanstalter, uddannelse af jordemødre og oprettelsen af sygekasserne lykkedes det dog efterhånden at forbedre befolkningens sundhedstilstand.
[redigér] 1. Verdenskrig
- Baggrundsartikel: Danmark under 1. verdenskrig
I de første årtier af det 20. århundrede dannede det nydannede radikale venstre og venstre regering. I 1915 fik kvinderne stemmeret, og i samme periode blev de vestindiske øer solgt til USA. Der blev lavet reformer af arbejdsmarkedet og af de sociale forhold, som peger frem mod den senere velfærdsstat.
Det lykkedes at holde Danmark neutralt og uden for kamphandlingerne i 1. Verdenskrig, men de dansksindede sønderjyder deltog på tysk side i hele krigen, og de led uforholdsmæssigt store tab (i øvrigt svarende til det polske mindretals tab). Mange tjente formuer på at forsyne de krigsførende lande med fødevarer ("gullaschbaroner"), men hele handelsmønstret blev forrrykket af krigen og de sociale og økonomiske uroligheder, der fulgte af den.
[redigér] Verdenskrisen
- Baggrundsartikel: Danmark i 1930'erne
Ved valget i 1924 blev Socialdemokratiet landets største parti under ledelse af Thorvald Stauning. Han indledte et samarbejde med de borgerlige partier, sådan at hans parti blev betragtet som en uomgængelig faktor i politikken. Det var under hans ledelse, at det lykkedes at forhandle sig frem til sociale og økonomiske reformer, der bidrog til at trække landet ud af 1930'ernes økonomiske krise, samtidig med at grundlaget for velfærdsstaten blev skabt.
[redigér] 2. Verdenskrig
- Baggrundsartikel: Danmark under besættelsen
På trods af landets erklæring om neutralitet ved indledningen af 2. Verdenskrig og stik mod den ikke-angrebspagt, man havde indgået med det nazistiske Tyskland, blev Danmark besat af tyske tropper den 9. april 1940. Besættelsen var usædvanlig på den måde, at Folketinget fik tilladelse til at fortsætte lovgivningsarbejdet, og samlingsregeringen blev også siddende. I det hele taget overlod besættelsesmyndighederne mest muligt af den daglige administration til danske myndigheder. Hær, flåde og politi var under våben og i funktion, men efterhånden blev det mere og mere besværligt at opretholde en tålelig hverdag, og den 23. august 1943 trådte regeringen tilbage. Den 19. september arresterede tyske tropper politiet og al magt var derefter på tyske hænder.
Det civile styre blev dog opretholdt af det såkaldte departementschefstyre helt frem til befrielsen den 5. maj 1945. De to sidste krigsår voksede en modstandsbevægelse frem, som generede tysk krigsførelse tilstrækkeligt til, at Danmark ved krigens afslutning blev betragtet som allieret. Det blev også til fordel for Danmark, at det lykkedes at redde hovedparten af de danske jøder til Sverige, sådan at de undgik at blive deporteret til KZ-lejre i Tyskland.
[redigér] Efterkrigstiden
- Baggrundsartikel: Den kolde krig
Da Danmark var befriet den 5. maj 1945, var den storpolitiske ordning af Europa allerede besluttet mellem de allierede (se Jalta-aftalen). I alle vestlige lande stod kommunisterne stærkt lige efter krigen, og frygten for en sovjetisk magtovertagelse blev næret af forholdene i Polen og Tjekkoslovakiet (nu: Tjekkiet og Slovakiet). Efter nogle forgæves forhandlinger måtte de skandinaviske regeringer se i øjnene, at det ikke lod sig gøre at oprette et nordisk forsvarsforbund. I stedet søgte Norge og Danmark optagelse i NATO, der blev dannet den 4. april 1949, mens Sverige og Finland erklærede sig neutrale. Danmark var blandt de stiftende lande i FN, og man stillede store forventninger til organisationen.
I 1953 blev Grundloven ændret, og det medførte bl.a., at Grønland ophørte med at være en koloni, at Landstinget blev nedlagt, at der blev krav om folkeafstemning forud for afgivelse af national suverænitet, og at der blev indført kvindelig arveret til den danske trone.
I løbet af 1950'erne kom økonomien langsomt på fode igen, og regeringerne arbejdede videre på at skabe det trygge velfærdssamfund. Samtidig tillod betydelig, udenlandsk låntagning og en stigende inflation, at selv almindelige mennesker kunne få råd til materielle goder: telefon, køleskab, bil, tv, charterrejse og efterhånden også parcelhus. Imens fortsatte afvandringen fra landområderne, og det fik to virkninger: industrien havde en betydelig arbejdskraftreserve, og landbruget blev tvunget til en hastig og omfattende mekanisering.
De moderne tider satte deres præg på landskabet. Markerne blev pløjet med traktorer og høstet med mejetærskere. Mange kystnære områder blev udstykket til sommerhusgrunde. Fra 1956 og i årene derefter blev motorvejsnettet udbygget både på øerne og i Jylland. Det gav gode vilkår for vognmandserhvervet, og stik mod alle forventninger overtog lastbilerne mere og mere af godstransporten i landet.
I starten af 1960erne, begyndte man på bebyggleser af enorme betonblokke, da boligmangelen var stigende, delvis på grund af den store immigration.
I 1967 frigav Danmark den skrevne pornografi, som det første land i verden, og i 1969 blev også billedpornografien frigivet. Dette skete for at gøre den voksende tendens til voldtægt og pædofili mindre.
I 1972 blev Danmark medlem af EF, men i 1973 udbrød der krig mellem Israel og dets arabiske naboer, og derfor standsede de olieproducerende landes organisation, OPEC produktionen af råolie. Den følgende usikkerhed og inflation gjorde verdensmarkedet ustabilt, og der fulgte en økonomisk nedgangstid.
Landbruget havde ikke længere noget befolkningsoverskud, og bortset fra muligheden for at hente fremmed arbejdskraft til landet havde man kun én reserve: kvinderne. Samtidig ønskede familierne del i de materielle goder, og kvinderne havde selv behov for øget økonomisk frihed, og det gjorde, at mange søgte hel- eller halvdagsarbejde. Den modsatte bevægelse, at mændene så måtte tage del i husarbejdet, gik det mere tungt med, og det gav næring til den nye kvindebevægelse, rødstrømperne.
[redigér] Vor tid
[redigér] Opløsning af blokkene
- Baggrundsartikel: Berlinmurens fald
I slutningen af 1980'erne blev Sovjetunionen økonomisk svækket, og da den nye præsident, Mikhail Gorbatjov, indledte sin reformpolitik, afstod han fra at bruge militær magt, og folk fra DDR begyndte at udvandre via Ungarns meget lempeligt bevogtede grænse. I Polen havde arbejderbevægelsen Solidaritet dannet regering, og den 9. november 1989 blev der åbnet for trafik gennem Berlinmuren. Begivenheden fik stor symbolsk betydning, og i løbet af de følgende år faldt Sovjetunionen sammen og blev erstattet af den Russiske Føderation. I mellemtiden havde både de baltiske lande og de centraleuropæiske stater ("Østeuropa") ansøgt om optagelse i både NATO og EU. Danskernes tøvende holdning til det europæiske unionsprojekt kunne ses i samtlige folkeafstemninger om suverænitetsafgivelse. Både når resultatet blev et ja, og når det blev et nej, var mindretallet bemærkelsesværdigt stort.
I løbet af 1980’erne og 90’erne ændrede landets erhvervsgrundlag sig. I landbruget gik sammenlægninger, mekanisering og industrialisering hånd i hånd med en strategi, der sigtede på store mængder af billige enheder (flæskekød, kyllinger, mejerivarer osv.). Industrien gennemgik forandringer, som betød øget satsning på servicebranchen, vedvarende energi, elektronik og medicinske produkter.
I hjemmene trængte pc'ere og mobiltelefoner frem. Køkkener og badeværelser blev fornyet, men samtidig ønskede danskerne at tage på ferierejser, og at beskæftige sig med sundhed og velvære. Modsvarende satte fedme, stress og nedslidning sit præg på udgifterne til lægehjælp, sygehusbehandling og overførselsindkomster.
[redigér] Nye fjendebilleder
- Baggrundsartikel: Nutidens Danmark
I årene efter 2000 blev det efterhånden mere og mere tydeligt, at Vesten havde fået nye fjender, nemlig de såkaldte "slyngelstater" og en diffust sammensat terrorbevægelse. Danmark var slået ind på en meget mere aktiv og udadvendt politik, og som konsekvens også på en ændret anvendelse af det danske forsvar. I 2005 deltager danske tropper således i militære operationer på Balkan, i Afghanistan og i Irak.
| Danmarks historie |
| Forhistorien (- 1047) | Middelalderen (1047 - 1536) | Nyere tid (1536 - 1813) | Nyeste tid (1813 - 2007) |
