Kartoffel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en to-flerårig, urteagtig plante med opret vækst. Bladene sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. Blomsterne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Frugterne er store, grønne eller violette bær.

Ikke-synlige træk

Kartoffelplanten danner store, stivelsesholdige knolde på de underjordiske stængler. Hele planten er giftig, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne. Sortsvalg, forsigtig optagning, rigtig opbevaring og frasortering af smittede knolde kan begrænse angrebet af de frygtede sygdomme (se nedenfor).

Størrelse

0,75 x 0,50 (75 x 50 cm/år).

Hjemsted

Den vilde art findes i plantesamfund langs bjergbække og floder på gruset bund i de centrale Andesbjerge. Her findes den sammen med bl.a. Buddleja incana, Vild Chili (Capsium baccatum), Quinua (Chenopodium quinoa), Oca (Oxalis tuberosus), Amerikansk Kermesbær (Phytolacca americana), Fjergræs (Stipa) og Añu (Tropaeolum tuberosum).

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Om navnet 2.1 Sygdomme hos kartofler 2.2 Kilder/henvisninger

[redigér] Historie

De tidligst kendte kartofler (Solanum tuberosum) blev opdaget i Andesbjergene i Peru og Chile og lignede langt fra de forædlede kartofler, vi kender fra grønthandlerne idag. De tidligste spor dateres til omkring år 400 f.Kr., og de blev fundet ved en arkæologisk udgravning i Chiripa, ved Titicacasøens bred. Andre spor er fundet i Bolivia, Peru og ved Chiles nordlige kyster.

Spanierne røvede som bekendt Inkariget for enorme guldskatte. Men historisk set var den største skat, de hjembragte, kartoflen, der i dag er en af de vigtigste fødevarer overhovedet.

Men kartoflens popularitet var svær at få øje på i starten. Europæerne modtog den ikke med kyshånd - for den var jo ikke omtalt i Bibelen. En anden berømt grøntsag, tomaten, led samme kranke skæbne. Pudsigt nok, for dens slægning tobaksplanten var vel accepteret. Kartoflen blev af præstestanden erklæret uegnet som menneskespise.

Ikke desto mindre nåede kartoflen til Sevilla i 1570, hvor den i 1573 af et hospital blev brugt til bespisning. Derfra bredte den sig langsomt til resten af verden. Først til Italien og Tyskland, senere til Orienten. I Sverige tvang et kongeligt dekret svenskerne til at dyrke kartoflen.

Nu bredte kartoflen sig endelig, omend det skulle tage næsten to århundreder fra hjembringelsen fra Sydamerika, til kartoflen var alment accepteret. Omvendt betød kartoffelplantens høje produktivitet, at man kunne skære ned på brødrationerne, hvad der gjorde fattige landarbejdere fuldstændigt afhængige af kartoffelhøsten. Det fremkaldte i næste omgang en katastrofal hungersnød i Irland, da planterne blev angrebet af sygdom i 1846.

Kartoflens blomster er blandt andet også euforiserende, og virkningen minder om den samme virkning som også fremkommer når man ryger hash.^{[Kilde mangler]}

[redigér] Om navnet

Ordet kartoffel kom til dansk via tysk, som havde overtaget det fra italiensk tartufolo, der betyder trøffel. På dialektalt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra spansk patata, hvor det på sin side er overtaget fra tainosprogets batata. Dette ord henviste dog egentlig til Sød kartoffel (Ipomoea batatas).

[redigér] Sygdomme hos kartofler

• Bladrullesyge
• Katoffelskimmel
• Kartoffelskurv
• Kartoffelbakteriose

[redigér] Kilder/henvisninger

• Vegetaren.dk (historiedelen)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kartoffel

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kartoffel

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Kartoffel