Bruger:Fedor/Holland

Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.

Landet er et af de tættest befolkede i Europa. Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene (= de lave lande) hentyder til. En hel del af landet er indvundet ved inddæmning. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen, parlamentet ('De Tweede Kamer'), senatet ('De Eerste Kamer') og Den Internationale Domstol.

[redigér] Landets navn

Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.

I Danmark kaldes landet overvejende Holland i almindelig omtale, selvom landets officielle navn er Kongeriget Nederlandene, og den forkortede form Nederland også kan bruges. En del "nederlændere" - og især naturligvis dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest korrekt, at landet på dansk betegnes som Nederland eller Nederlandene.

Egentlig er "Holland" kun det delområde inden for Nederland, der i dag udgøres af de to provinser Noord-Holland og Zuid-Holland, som er beliggende langs kysten nord for Rhinens munding mellem IJsselmeer og Zeeland (se kortet nedenfor).

[redigér] Historie

I den tidlige middelalder var området, hvor nu Benelux-landene ligger, en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i 1500-tallet blev samlet i ét land under herredømme af Habsburg-fyrstehuset. Da Habsburg-huset splittedes op i en spansk og østrigsk del, kom de nordlige Nederlande under den spanske konges herredømme, mens de sydlige Nederlande underlagdes den østrigske konge.

På grund af det voksende antal tilhængere af den reformerte Kalvinisme satte den katolske kirke en modreformation i gang. Sammen med forsøg på videregående centralisering førte det til en opstand mod Kong Filip II af Spanien i den sidste halvdel af 1500-tallet. Den direkte anledning var formentlig, at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri. Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de nordlige 7 provinser, der dannede Republikken Nederlandene, som endelig blev anerkendt som et selvstændigt land i 1648 efter afslutningen af den såkaldte firsårige Krig (1568-1648). De sydlige Nederlande forblev under spansk herredømme og dannede senere den moderne nation Belgien.

Fra 1600-tallet og gennem perioden med Republikken af de Syv Forenede Nederlande blev området en af de førende søfartsnationer og økonomiske kræfter i Europa. I den nederlandske Guldalder blev der oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden. Eksempler herpå er handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien. Det var også i denne periode, at provinsen Holland var så dominerende, at navnet for mange blev synonym for hele landet.

[redigér] Politik

Kongeriget Nederlandene har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var landet en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. Regeringen har hidtil været en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt), og De social-liberale demokrater '66 (D66).

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer), som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer), som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.

[redigér] Geografi

Kort: The World Factbook CIA

Omkring halvdelen af landets arealet ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere og udgør de typiske, meget flade landområder. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

[redigér] Administrativ inddeling

Nederlandenes provinser og provinshovedstæderne med rødt

Kortet til højre viser den administrative indeling i tolv provinser (provincies):

Drenthe - hovedstad Assen
Flevoland - hovedstad Lelystad
Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
Gelderland - hovedstad Arnhem
Groningen - hovedstad Groningen
Limburg - hovedstad Maastricht
Nordbrabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
Nordholland - hovedstad Haarlem
Overijssel - hovedstad Zwolle
Utrecht - hovedstad Utrecht
Zeeland - hovedstad Middelburg
Sydholland - hovedstad Haag

Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.