Den Europæiske Union

Den Europæiske Union eller EU er et politisk og økonomisk samarbejde i en international organisation bestående af 27 europæiske stater. EU er den største regionalt afgrænsede, internationale organisation hidtil i historien. På visse områder begynder EU nu at ligne en føderal stat. Tilhængere af EU har fremhævet at medlemmerne har fuld suverænitet, og at unionen ikke kan overføre kompetence fra medlemmerne til sig selv.

Indholdsfortegnelse

1 EU's forfatningstraktat
2 Historie
- 2.1 Medlemslandene
3 EU's vigtigste institutioner
4 Kritik af EU
5 Eksterne henvisninger med flere oplysninger

[redigér] EU's forfatningstraktat

Se hovedartiklen: EU-forfatningstraktaten

Det Europæiske Råd enedes 18. juni 2004 om et forslag til forfatningstraktat for unionen, der blandt andet indebærer at pladserne i Kommissionen kommer til at gå på skift.

Forslaget skulle endeligt godkendes i samtlige medlemslande efter den metode der var fastlagt i de enkelte landes forfatning. I nogle tilfælde kunne det klares med en beslutning i parlamentet, mens der i andre lande skulle afholdes folkeafstemning. Forslaget er allerede vedtaget i en lang række lande, herunder ved folkeafstemning i Spanien, men det blev forkastet ved folkeafstemning først i Frankrig 29. maj 2005, og senere i Holland 1. juni 2005. Den danske folkeafstemning blev derefter aflyst, og ratificeringsprocessen blev sat i bero i en såkaldt tænkepause.

[redigér] Historie

Se hovedartiklen: EU's historie

EU blev oprettet med Den europæiske unionstraktat (Maastricht-traktaten), som var en videreudvikling af først Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) fra 1951, og senere Rom-traktaten fra 1957 der blev grundlaget for Det Europæiske Fællesskab (EF). Med Maastricht-traktaten fra 1993 dannedes EU. Det nuværende juridiske grundlag er Nice-traktaten, som trådte i kraft den 1. marts, 2003.

EU, eller EF som det hed på det tidspunkt, havde sit første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979.

[redigér] Medlemslandene

Unionen udgør 27 stater. I 1957 var de seks stiftende medlemmer:

Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien og Luxembourg

Disse bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa.

21 andre stater har sluttet sig til unionen i de følgende seks udvidelser:

1. januar 1973: Storbritannien, Danmark, Irland
1. januar 1981: Grækenland
1. januar 1986: Portugal, Spanien (EU-12)
3. oktober 1990: (Tysklands genforening, de facto udvidelse af EU's territorium)
1. januar 1995: Finland, Sverige, Østrig (EU-15)
1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn (EU-25)
1. januar 2007: Bulgarien og Rumænien (EU-27).

Kort over EU lande og ansøgerlande

[redigér] EU's vigtigste institutioner

Europa-Parlamentet der vælges af medlemslandenes befolkninger.
Rådet for Den Europæiske Union eller ministerrådet, repræsenterer medlemslandenes regeringer)
Europa-Kommissionen er Unionens drivkraft og udøvende organ - har initiativretten.
EF-Domstolen sikrer at EU-retten overholdes
Den Europæiske Revisionsret skal kontrollere at EU-budgettet forvaltes forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne.
Den Europæiske Ombudsmand undersøger klager over fejl eller forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, men kan også foretage undersøgelser på eget initiativ.

[redigér] Kritik af EU

EU-modstandere har kritiseret EU for at være et overstatligt, nyliberalt projekt. De mener at forslaget til forfatningstraktat slår dette fast i endnu større grad end før, ved at den giver mere magt til EU-parlamentet og fjerner enkeltlandenes vetoret på nye områder ved at lade en række beslutninger træffes ved flertalsafgørelser snarere end enstemmighed. Forslaget til Forfatningstraktat slår fast at fri bevægelse for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed, skal være en del af unionens grundlægende rettigheder. Disse rettigheder har imidlertid været en del af traktatgrundlaget siden 1958. Andre har igen kritiseret EU for at være et stort bureaukrati, som det er vanskeligt for enkeltmennesker at påvirke og skaffe sig indsigt i. Hertil skal siges, at der er færre ansatte i EU's institutioner, der betjener 450 millioner borgere, end der er i f.eks. Århus kommune, og at Europa-Kommissionen er en af de offentlige serviceorganisationer som i videst mulig grad hører borgere og organisationer inden den fremsætter forslag.