Malta
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Virtute et Constantia | |||||
Nationalmelodi: L-Innu Malti | |||||
Hovedstad | Valletta 35°54′ N 14°31′ E |
||||
Største by | Birkirkara | ||||
Officielle sprog | Maltesisk, engelsk | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Edward Fenech Adami Lawrence Gonzi |
||||
Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Storbritannien 21. september 1964 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
316 km² (nr. 187) Ubetydeligt |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • 1995 folketælling • Tæthed |
398.534 (nr. 166) 378.404 1.261,2/km² (nr. 4) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 5,53 mia. USD (nr. 122) 18.200 USD (nr. 38) |
||||
Valuta | Maltesisk lira (MTL ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
CET (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
Internetdomæne | .mt | ||||
Telefonkode | +356 |
||||
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com. |
Malta er en ø samt et lille ørige i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien. Øriget består af tre beboede øer: Malta, Gozo og Comino.
Malta har omkring 400.000 indbyggere. De er klemt sammen på et areal, der er omtrent halvt så stort som Bornholm. Dermed er Malta et af verdens tættest befolkede lande.
Malta blev selvstændigt den 21. september 1964 efter at have været under Storbritanniens styre i 174 år. Først 10 år senere, nemlig i 1974, fik Malta sin totale uafhængighed fra Storbritannien og blev en republik.
Med sin centrale placering i Middelhavet har Malta til alle tider været ombejlet, ikke mindst i krigstider. Øerne har i tidens løb været under både fønikisk, tyrkisk og britisk herredømme. Under 2. verdenskrig var Malta endnu en gang i centrum på grund af den geografiske nærhed til Italien. Øerne blev sønderbombet af aksemagterne, og Malta modtog under krigen George Cross for civilbefolkningens tapperhed. Korset indgår nu i Maltas flag.
I Danmark er Malta kendt som et populært feriemål for charterturister, ikke mindst på grund af Dansk Folkeferies populære ferieby i Mellieha på det nordlige Malta.
[redigér] Se også
Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
Belgien | Bulgarien | Cypern | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Grækenland | Nederland | Irland | Italien | Letland | Litauen | Luxembourg | Malta | Polen | Portugal | Rumænien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyskland | Ungarn | Østrig
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard